Ledige stillinger

OBS: vikaransøgninger sendes til Karina Krabbe på kk@amagerlilleskole.dk

-

Vi har for nuværende to ledige stillinger:

Fuldtidsstilling i `Klubben´ (fritidsordning bh.kl-3.klasse) samt skole

‍ ‍

På Amager Lilleskole har du netop nu mulighed for at blive en del af et mindre skolemiljø med et stort fællesskab. Vi søger en pædagogisk kollega, som vil være en del af teamet i fritidsordningen Klubben og om børnehaveklasse-3.klassetrin.

‍ ‍

Vi er en musisk/kreativ skole med godt 300 elever fra børnehaveklasse - 9. klassetrin og 40 medarbejdere. Skolen sætter kreativitet, elevdemokrati og forældreengagement i højsæde, og når vores elever forlader os efter 9. klassetrin, er de både fagligt og personligt rustede til at gå videre ud i verden med alle dens udfordringer og muligheder.

‍ ‍

Klubben og har 120 børn fra bh.kl.-3.klasse. Tiden her betragtes som børnenes frie tid, og Klubben tilbyder derfor en række aktiviteter foruden tid til fri leg, hygge og afslapning. Klubben har åbent om morgenen, før undervisningen begynder, samt når skoledagen slutter. Pædagogerne fra Klubben deltager i undervisningen og på lejrskoler, så der er en rød tråd gennem elevernes skole- og klubtid.

‍ ‍

Vi har desuden et tæt samarbejde med musikskolen ALMUS, hvor en stor del af eleverne går til musikundervisning.

‍ ‍

Om vores skole
Amager Lilleskole har eksisteret siden 1968 og har altid været en del af Lilleskolebevægelsen. Skolen er blevet til i et samarbejde mellem forældre og personale, som alle har stor indflydelse på og ansvar for skolekulturen. Skolen sigter efter at uddanne aktive medborgere med et globalt perspektiv og skoleåret er præget af aktiviteter på tværs af årgange og fag samt gode traditioner.

‍ ‍

Vi søger en pædagogisk kollega, som har lyst til at være en del af et godt og hjertevarmt, kollegialt fællesskab, hvor vi har fokus på medarbejdertrivsel med fleksibilitet og frihed under ansvar.

‍ ‍

Du vil blive en del af en skole, som tilbyder:

  • nysgerrige og engagerede elever

  • en teamstruktur med tæt fællesskab og god humor

  • trivsel og fællesskab hos både børn og voksne

  • lejrskoler/studieture

  • fællesskabende traditioner på tværs af skolen

  • et miljø med faglige og sociale ambitioner på børnenes vegne

‍ ‍

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en nysgerrig og aktiv tilgang til teamsamarbejde

  • går i tæt dialog i samarbejdet med kollegaer såvel som med børn og forældre

  • er fagligt, didaktisk og relationelt velfunderet

  • er god til fysiske lege og aktiviteter

  • har mod på at være del af flere årlige projekter på tværs af fag og årgange

  • kan arbejde i åbningstiden kl. 7-17

‍ ‍

Om processen
Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, så send din ansøgning og CV til os på skoleleder@amagerlilleskole.dk senest d. 20. maj.

Du kan læse mere om skolen på www.amagerlilleskole.dk samt på Facebook og Instagram.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte skoleleder Sanne Wiedemann på tlf. 50483111

Ansættelsesgraden er 100%. Løn og ansættelsesforhold i henhold til Løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved de frie grundskoler.

———-

Amager Lilleskole søger lærer til matematik og dansk

Vil du være med til at skabe levende undervisning og stærke fællesskaber for vores elever? Har du lyst til at undervise i både matematik og musik på en skole, hvor faglighed, kreativitet og demokrati går hånd i hånd? Så er Amager Lilleskole måske noget for dig.

Om skolen

Amager Lilleskole er en musisk-kreativ lilleskole med godt 300 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og cirka 40 medarbejdere. Skolen blev grundlagt i 1968 og bygger på værdier som fællesskab, medbestemmelse, faglig nysgerrighed og kreativ udfoldelse. Vi er medlem af Lilleskolernes Sammenslutning og arbejder tæt sammen med forældre, som – ligesom personalet – har stor indflydelse på skolens liv og udvikling.

Vi lægger vægt på at uddanne hele mennesker, der kan navigere i en kompleks verden. Vores skoleår er præget af traditioner, projekter og fællesskaber på tværs af fag og årgange. Samtidig har vi et stærkt samarbejde med den selvejende musikskole ALMUS, hvor mange af vores elever deltager i musikundervisning.

Stillingen

Vi søger en engageret lærer, der primært kan varetage undervisning i dansk og matematik (bh.kl-5.) og gerne naturfag (bh.kl.-3.) Stillingen er på fuld tid, og du vil blive en del af et team med stærkt sammenhold og en kultur præget af humor, høj faglighed og nærvær.

Du får mulighed for at sætte dit præg på undervisningen og deltage aktivt i skolens mange fællesskaber og projekter. Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med kollegaer, elever og forældre – og at du bidrager til skolens daglige liv med både fagligt engagement og menneskeligt overskud.

Vi tilbyder

  • En nysgerrig og livlig elevgruppe med lyst og mod til at lære

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed og humor

  • En skole med klare værdier og højt ambitionsniveau – både fagligt og socialt

  • Deltagelse i lejrskoler, tværfaglige projekter og traditionsrige begivenheder

  • Fleksibilitet, frihed under ansvar og fokus på medarbejdertrivsel

Vi ser gerne, at du

  • Har en åben, aktiv og nysgerrig tilgang til teamsamarbejde

  • Trives i dialog og samskabelse med kollegaer, elever og forældre

  • Er en fagligt og relationelt velfunderet underviser, der kan skabe levende undervisning

  • Har mod på at indgå i årlige projekter på tværs af fag og klassetrin

Praktisk information

  • Stillingen er fuldtid og ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation

  • Tiltrædelse: 1. august 2027

  • Ansøgningsfrist: 11. juni 2025

  • Samtaler afholdes løbende

Vi opfordrer til, at du læser mere om skolen på www.amagerlilleskole.dk, på Facebook og Instagram.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Sanne Wiedemann på 50 48 31 11.

Send din ansøgning og relevante bilag til skoleleder@amagerlilleskole.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


‍ ‍

‍ ‍